Du har nok hørt begrebet “lockout” i pressen i forbindelse med arbejdskonflikter og strejker mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Men hvad betyder ordet egentlig? Her kan du læse lidt mere om, hvad en lockout egentlig er, og hvad det betyder i forbindelse med en arbejdskonflikt.
Hvad vil det sige, at der er “lockout”?
- Lockout er et kollektivt kampskridt i en arbejdskonflikt fra arbejdsgiverens side
- Det er led i en arbejdskonflikt og et modtræk til strejke.
- Ved en lockout udelukkes de ansatte fra at arbejde
- Lønmodtagerne kan altså ikke komme på arbejde, fordi de er blevet “låst ude”
- Lockout etableres typisk af virksomheder der er slået sammen i arbejdsgiverforeninger, men enkeltvirksomheder kan også gøre det
Hvad sker der under en lockout?
- Typisk melder arbejdsgiveren på forhånd, at virksomheden vil starte en lockout, hvis der ikke findes en løsning. Det kaldes et lockout-varsel
- De ansatte får ikke løn under en lockout
- Nogen fagforeninger betaler istedet konfliktunderstøttelse i perioden, men det afhænger af din forsikring
- Det sker ikke så ofte som strejker
Lockout – helt kort
En lockout er når en arbejdsgiver under en arbejdskonflikt låser de ansatte ude, så de ikke kan komme på arbejde. Det er arbejdsgiverens modtræk til en strejke.