Grammatiske betegnelser – oversigt

Danmark er et særligt smukt og forunderligt sprog. Her på Danmarkmedmere undersøger vi løbende en række forskellige områder indenfor grammatik.

I denne artikel kigger vi nærmere på et særligt område i den danske grammatik:

På dansk er der en række betegnelser der bruges, når man taler om ordklasser, sætninger og selve grammatikken.

På denne side finder du en oversigt over de mest anerkendte betegnelser med eksempler – og hvad de hedder på både dansk og latin.

Grammatiske betegnelser

DansklatinBeskrivelse
afledningsendelse suffiksFx: hørelse, veninde, venlig …
bestemmelses-led/orddeterminativDen brede vej. Et langt bord. Deres snavsede
hænder. (Et ord, som tydeliggør, hvad et navneord
henviser til.)
betydningslæresemantikLæren om sætningers og ords betydning.
biledadverbialPilen viser opad
bindeordkonjunktionfx: og, men, om, end, hvis, mens, fordi …
biordadverbiumher, opad, tilbage, nu, snart, temmelig, ellers, ikke
… og flere andre
bisætning / ledsætningHun har en kat, der er sort.
bydemådeimperativGå! Tag den! Smil!
datidimperfektum (el præteritum)Vi gik en tur.
datids tillægsform / kort
tillægsform
præteritum participium / perfektum participiumJeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst.
egennavnpropriumAdam, Eva, Danmark, Solen, Strandkiosken
ejefaldgenitivHuset er hendes
ejestedordpossessivt pronomenmin, mit, mine, sit, sit, sine, din, dit, dine
entalsingulariset hus – to huse.
faldkasusbøjningsform
flertalpluralishus – huse … ø – øer
forestillende måde /
ønskemåde
konjunktiv el. optativHan længe leve! Gud velsigne dig!
forholdsordpræpositionFx: i, til, på …
formlæremorfologibøjnings- og orddannelseslære
forstavelsepræfiksurolig, berøre, misforstå, genfortælle
fortidpræteritum (imperfektum)Noget er sket og afsluttet, men kan godt værefortsat senere. Fx: Jeg skrev til dig i går. (… og fik dit svar i morges)
fælleskønDe ord, man sætter “en” foran. Fx: en myre, en dag
fællesnavnappellativbord, stol, træ, dyr, vejr … (betegnelse for en
en gruppe af ting, som har noget til fælles)
førdatid / førfortidpluskvamperfektumPigen var gået, da jeg kom hjem.
førnutidperfektumBruges oftest, når noget er sket og der endnu ikke sket noget nyt i “sagen”. Fx: Pigen er gået hjem. (… og der er hun stadig)
første gradpositivDu er smuk
genstandsfaldakkusativJeg venter på ham. Han taler med hende
genstandsled(direkte) objektHun spiste en stor is. (= svar på spørgsmålet: Hvad spiste hun?)
gradbøjningkomparationFx: høj, højere, højest
grundledsubjektPilen viser opad.
handleformaktivJeg venter på ham. Han taler med hende.
helsætning= hovedsætning
henførende stedordrelativt pronomenVi talte om, hvad vi havde set.
hensynsled(indirekte) objektHvis der er flere genstandsled i en sætning, kalder man det, der først kommer frem på hvadspørgsmålet, for genstandsled, og det næste, der kommer frem på hvem-spørgsmålet, for hensynsled
hovedsætning / helsætningSætninger, der kan stå alene. (Huskeregel: Man kan ikke sætte ikke ind mellem grundled og udsagnsled.)
højere grad / 2. gradkomparativTræet er højere end huset.
højeste grad / 3. gradsuperlativDu er den smukkeste, jeg kender.
intetkønneutrumNavneord med et foran: et hus … Tillægsord tilføjer “t”: rød/rødt …Personlige stedord: min/mit, din/dit
kort tillægsform / datids tillægsformpræteritum participium / perfektum participiumJeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst.
køngenusNavneord har et “medfødt” køn. De er enten fælleskøn (en kat) eller intet-køn (et træ).
lang tillægsformpræsens participiumHan kom gående.
ledsætning / bisætningHun har en kat, der er sort. (Huskeregel: Man kan sætte “ikke” ind mellem grundled og udsagnsled.)
lideformpassivPostkassen tømmes klokken 14.
måde-udsagnsordmodalverbumkan, skal, vil, må, bør, tør
navneforminfinitivat gå, at sidde, at læse…
navneordsubstantivhus, hav, ged, sommerfugl
nutidpræsensJeg skriver nu
nævnefaldnominativGrundformen af de personlige stedord. Fx: jeg, han, hun, vi, du, De
omsagnsledprædikativHun hedder Eva. (= svar på spørgsmålet: hvad + udsagnsled + grundled)
orddannelses- og
bøjningslære
morfologi
påpegende stedorddemonstrativt pronomenden, det, de, denne, dette, disse
spørgende stedordinterrogativt pronomenhvad, hvem, hvilken, hvliket, hvilke, hvis (se danske hv-ord)
stedordpronomenFx: den, det, han, hun, de, vi, I, sig, dem, deres …
sætningslæresyntaks(Om hvordan ord sættes sammen til grupper, sætninger og hele tekster.)
tal (ental, flertal)numerus
tidtempusTid i betydningen: nutid, datid, førnutid, førdatid …
tilbagevisende stedordrefleksivt pronomensig, sin … Fx: Han slog sigsin finger. (sig viser tilbage til han)
tillægsordadjektivHun spiste en stor is.
udråbsordinterjektionAv!
udsagnsledverbalPilen viser opad.
udsagnsordverbumgå, løbe, svømme, læse
underordninghypotakseBetegnelse for, hvor langt nede en ledsætning er
“begravet” i en hel sætning – fx en ledsætning i en
ledsætning til en ledsætning.
ønskemåde /
forestillende måde
konjunktiv (samme som optativ)Han længe leve! Gud velsigne dig!
Danske grammatiske betegnelser

Kender du gode betegnelser, der ikke er inkluderet? Så smid gerne en kommentar 🙂

Gode links

Relaterede artikler

Om dansk grammatik

Generelt kan danske ord kan inddeles i en række ordklasser: Verber – udsagnsord, Pronominer – stedord, Adverbier – Biord, Konjunktioner – bindeord, Substantiver – navneord, Adjektiver – tillægsord og Præpositioner – forholdsord.

Gode links til dansk grammatik generelt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *