Jul er en skøn kristen tradition, som alle børn glæder sig til. Men hvorfor fejrer vi egentlig jul – og hvad drejer julen sig om? I denne artikel får du svaret på, hvorfor man egentlig fejrer jul.
Hvorfor holder vi jul?
Julen er en kristen tradition, som baserer sig på en historisk begivenhed. I omkring år 0 blev der født et barn, som det nye testamente i Biblen og andre historiske dokumenter fortæller om.
Jesus gik på jorden, udførte mirakler, fortalte om Guds rige, og blev tilsidst korsfæstet. Han genopstod derefter fra de døde (derfor fejrer vi påske), og lever nu i himlen, indtil han en dag kommer tilbage.
Julen er en fejring af, at Jesus blev født for 2.000 år siden.
Er julen ikke blandet med andre traditioner?
- Man kender ikke den nøjagtige dato for Jesus’ fødsel – kun at det foregik omkring år 0. Datoen 24. december / 25. december i mange lande er blevet valgt mere eller mindre tilfældig, for at have en bestemt dag
- Julemanden er oprindelig en kristen helgen, som senere er blevet til en populær legende. Han er nu et ofte set symbol på julen. Se hvor bor julemanden?
- Juletræet menes at stamme fra renæssancen, hvor Martin Luther siges at have tændt stearinlys på et stedsegrønt træ for at fejre Jesu fødsel.
- Advent og adventslys handler om, at man glæder sig til, at Jesus kommer.
- Ordet “Jul” har en hedensk oprindelse, mens “Christmas” naturligvis henviser til Jesus Kristus.
- Andre traditioner som nisser, pynten, maden mv. er sidenhen blevet blandet ind i julen, som stadig handler om Jesus.
- Var Jesus ikke blevet født, fejrede vi ikke jul.
Hvorfor er der jul – helt kort
Julen er en fejring af, at Jesus Kristus blev født.