Vil du gerne springe løbeturen over, og gå i stedet for? Her kan du læse, hvor langt du skal gå for at forbrænde en bestemt mængde energi eller kalorier.
At spadsere kan nemlig godt karakteriseres som motion, selv om du skal gå en del længere, end du skal løbe, for at opnå det samme resultat.
Så mange kalorier forbrænder du, når du går
Tommelfingerreglen: på 1 km forbrænder du ligeså mange kalorier, som du vejer
på 1 km forbrænder man ligeså mange kalorier, som man vejer
1 km gang – 70 kilo | 70 kalorier |
5 km gang – 70 kilo | 350 kalorier |
10 km gang – 70 kilo | 700 kalorier |
1 km gang – 85 kilo | 85 kalorier |
5 km gang – 85 kilo | 425 kalorier |
10 km gang – 85 kilo | 850 kalorier |
Formlen er: | |
Antal kilometer x antal kilo | = antal kalorier |
Så kan du selv regne ud, hvor langt du skal gå for at forbrænde cola, popcorn eller alkohol. Men kort fortalt skal du gå i 25 minutter for at brænde et glas vin af.
Hvor meget forbrænder man i timen, når man går?
Udfra denne formel kan man sige, at en person på 70 kilo, der går med 5 km/timen på en time bruger 70 x 5 = 350 kalorier.
- Langsom gang i en time: 280 kalorier
- Almindelig gang i en time: 350 kalorier
- Rask gang i en time: 420 kalorier
Er løb og gang det samme?
Både og.
Ja, man forbrænder det samme over afstand. Du bevæger den samme krop over den samme afstand uden hjælpemidler.
Nej, det er ikke det samme over tid, fordi man kan løbe længere på den samme tid, end man kan gå. Man løber 3-4 gange hurtigere, end man kan gå.
På en time forbrænder man altså 3-4 gange mere ved løb.
Forskelle på gang og løb
Der er en række forskelle ved at løbe frem for at gå:
- Efterforbrændingen ved løb er højere
- Stofskiftet forhøjes ved løb
- Kroppen bruger nemlig mere energi på at restituere sig efter løb, fordi det er hårdere
- Din krop vil på sigt blive stærkere af at løbe, fordi dit kredsløb og dine muskler er blevet presset, og derfor styrket, mere
- De samme krav til kroppen kan dog på den anden side betyde, at gang er sundere end løb, hvis din krop ikke kan tåle det ekstra pres ved løb. Det kan altså være bedre for nogen at gå i stedet for at løbe, hvis deres krop ikke kan holde til det
Hvor meget forbrænder man ved gang – helt kort
Formlen er ret simpel: Antal kilometer x vægt i kilo = antal kalorier forbrændt.
Gode links
- https://www.metaburn.dk/hvor-mange-kalorier-forbraender-man-ved-at-gaa/
- https://www.cancer.dk/forebyg/bevar-normalvaegten/sadan-holder-du-vaegten/hold-vaegten-og-forebyg-kraeft-med-gaature/
- https://iform.dk/traening/test-hvad-forbraender-min-traening
- https://nettofitness.dk/a/kalorieforbraending-gang